People and Culture Manager søges (Barselsvikariat - Fuldtid)
Vi søger en barselsvikar i OLIOLI, der kommer til at sidde med det overordnede ansvar for vores People & Culture afdeling. Arbejdet byder på et energisk og ungt team både på HQ og i barerne, og så består opgaverne af en meget bred vifte inden for HR-området.
Om jobbet
Hos OLIOLI har vi en mission om at gøre OLIOLI til Danmarks bedste arbejdsplads for vores team på knap 150 skønne medarbejdere, og derfor søger vi nu en barselsvikar til at varetage ansvaret for vores People & Culture-funktion.
Stillingen er et barselsvikariat med opstart mellem 15. april og 1. maj 2026 til 1. april 2027, og i perioden vil du sidde alene i afdelingen med det overordnede ansvar for hele HR-årshjulet.
Du vil arbejde tæt sammen med OLIOLI’s drift team, bestående af COO, Head of Operations og distriktschefer, så du vil ikke føle dig alene i afdelingen. Men det forventes, at du trives med selvstændigt ansvar, har lyst til at tage ejerskab for både trivsel og struktur i organisationen, samt bidrage til udviklingen af virksomheden og dens medarbejdere.
I denne stilling kommer du til at arbejde med processer på tværs af hele organisationen -både strategisk og operationelt. Det betyder, at du skal kunne håndtere administrative opgaver i forbindelse med medarbejderdata, onboarding og procesoptimering, samtidig med at du arbejder hands-on med rekruttering (til vores barer), trivsel og ledersparring.
Det er en oplagt mulighed for dig, der motiveres af at have helhedsansvaret og den autonomi, der medfølger, og som har lyst til at skabe de bedste rammer for medarbejdere og ledere i en organisation i vækst.
Dine primære arbejdsopgaver
• Overordnet ansvar for People & Culture-funktionen i hele organisationen
• Deltagelse og ansvar for rekruttering, særligt på butiksniveau
• Ansvar for onboarding- og offboardingprocesser
• Afholdelse af trivselsmøder og workshops med fokus på unge lederes udvikling
• Administration af medarbejderdata i vores systemer
• Bidrage til udvikling og optimering af procedurer og processer i afdelingen
• Håndtering af personalejuridiske forhold, herunder løn og kontrakter
• Ansvar for månedlig lønkørsel
• Ansvar for arbejdsmiljøorganisationen, herunder arbejdsmiljøindsatser samt gennemførelse og opfølgning på APV’er
• Håndtering af sygefravær og arbejdsskader, herunder opfølgning på sygeforløb, dialog med ledere og medarbejdere samt sikring af korrekt indberetning og dokumentation
Hvem er du?
• Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund eller solid praktisk erfaring fra en bred HR-rolle
• Du motiveres af at arbejde med mennesker og brænder for at skabe stærke rammer for trivsel, udvikling og relationer
• Du arbejder struktureret og selvstændigt og trives med at have mange forskellige bolde i luften
• Du har lyst til at bidrage aktivt til en ambitiøs organisation med et ungt og energisk miljø
Vi tilbyder
• En energisk og social arbejdsplads med plads til personlig og faglig udvikling
• En centralt placeret arbejdsplads i hjertet af København
• En rolle med stort ansvar og høj grad af selvstændighed
• Muligheden for at sætte dit personlige præg på vores People & Culture-område
Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Ansøgningsfrist er d. 10. marts 2026.
Hos OLIOLI tror vi på lige muligheder, og vi tror på, at diversitet er essentielt for vores kultur, udvikling og sundhed. Din hudfarve, religion, køn, identitet, alder, seksualitet, civil status eller baggrund har ingen indflydelse på vores ansættelse. Har du et handicap eller andet særligt behov, så lad os endelig vide det, så vi kan sørge for at byde dig velkommen på bedst mulig måde.
Arbejdssted
Vestergade 17, 1. sal, 1456 København K
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Marie Severin
Head of People & Culture
Telefon: 22 55 99 21
Mail: ms@oliolipoke.com